Skal jeg dyrke akroyoga?

Du har hørt om det hersens akroyoga. Du har måske set det i en park et sted. Det har virket spændende, men du ved egentlig ikke hvad det er, og det ser lidt grænseoverskridende ud. På mange måder! Nu er du kommet ind på akro.dk og du tænker lidt…

Skal jeg prøve akroyoga?

Spørger du mig, så er svaret:

Ja!

– men jeg er måske også lidt forudindtaget 😀 😛

Men hvad er så akroyoga?

Den hurtige og let kække forklaring, jeg ofte har brugt, er: Tag yoga. Tag akrobatik. Bland de to ting sammen og vupti, så hænger du med hovedet nedad.

… og vupti, så hænger du med hovedet nedad 🙃

→ Betyder det så, du skal have dyrket yoga, før du kan dyrke akroyoga? Nej, intet krav.
→ Skal du være stærk som en bjørn og smidig som en kat? Nej, slet ikke.
→ Er dét at ligge i lag på andre mennesker ikke helt indenfor din komfortzone? Bare rolig, vi starter helt stille og roligt.

Akroyoga både er og kan mange ting, og det kan være svært at sætte grænsen for hvad er akroyoga og hvad der så er “noget andet”. Spørger du eksempelvis 10 personer hvad akroyoga er, så vil du formentlig også få 10 forskellige svar1. For mig centrerer akroyoga sig om en akrobatisk aktivitet, hvor basen ligger ned. Det kan være på ryggen (også kaldet “L-basing” som i billedet ovenover) eller på maven (også kaldet “Belly basing”, hvor basen bøjer knæene i stedet for hoften).

Rent praktisk er denne definition dog en smule kunstig, for når jeg leger træner dyrker akroyoga, er alt velkomment. Om det, vi laver, så er inspireret af dans, kontakt-improvisation, natural movement, gymnastik eller andet, er helt lige meget, så længe vi har det sjovt ☺ Jeg har gode venner, som arbejder ud fra at “det hele” er akroyoga. Hos dem er det filosofien bag yogaen, der er det vigtige, og det handler således ikke så meget om hvad du laver, men mere om tilgangen til det, du laver2.

Sjov og leg – og akrobatik, der er til at gå til

Akroyoga er sjov og leg. Det er ikke en sport eller konkurrence, og her er ingen andre mål end dem, vi sætter for os selv. Vi dyrker akroyoga, fordi det er sjovt og man får lov at slippe sit indre legebarn fri. Det er akrobatik, som er tilgængeligt for alle. Hvem har ikke set Cirque Du Soleil og tænkt “Wauv; det vil jeg aldrig kunne gøre.”? Som barn kunne man gå til gymnastik, som er lidt af det samme3, men som voksen kender jeg kun til AFUK4 i København som tilbyder en eller anden form for akrobatikundervisning, og jeg må indrømme: Den er ikke tilgængelig for alle.

Akroyogaen er meget mere tilgængelig og alle vil kunne komme op at flyve i Bird, som er den måske mest simple stilling i akroyoga. Virker den bekendt? Så er det fordi det er gammel vin på nye flasker; det er “flyveren” som mange (forhåbentligt) har fløjet på deres forældres fødder som børn.

Bird, Fugl og Flyveren… kært barn har mange navne.

Samarbejde, kommunikation og tillid

Akroyoga er en partneraktivitet; det er noget vi laver og skaber sammen. En base uden en flyver – eller omvendt – er ikke særligt sjovt 😉 Vi er afhængige af hinanden og af vores samarbejde for at få ting til at ske og virke. Det er både et af de udfordrende elementer, men også det, der giver glæde. Når vi har succes, er det vores fælles fortjeneste. Og når noget fejler, er det også vores fælles fortjeneste.

Og det er hér, kommunikationen kommer ind. For hvordan får man analyseret en situation og rettet (teknik)fejl på en konstruktiv måde? Det kan være let (for begge parter) at falde i “Du gjorde det forkert”-fælden. At bombardere modparten med ting og mangler, de skal rette, er ikke altid vejen frem, men bringer typisk mere ubalance og frustration ind i samarbejdet. En formulering, jeg personligt er glad for, er

Hvad kan jeg gøre for dig for at …

… og her kan man indsætte, hvad man ønsker at se af forbedringer. Eks.:

Hvad kan jeg gøre for dig, for at du kan strække dine arme?

Det åbner op for muligheden for, at det ikke er min partner, der bærer skylden (alene), men at jeg kan ændre noget i min teknik, som gør tingene lettere for os. Det fostrer godt samarbejde, som igen fostrer tillid.

Tillid… Hvis ikke vi har tillid til hinanden, kan vi intet: Vores naturlige forsvarsmekanismer slår ind, vi krøller os sammen og vil beskytte os selv. Vi søger mod jorden og vi kommer ikke op at flyve. Omvendt, når vi mærker, at vores partner har tillid til os, så får vi også tillid til dem. Vi mærker på vores kroppe, at det, vi har gang i, det kan vi rent faktisk godt. Akroyoga er et super værktøj til at opbygge tillid mellem mennesker.

Tillidsøvelser.

Fysisk kontakt og samhørighed

Akroyoga er en kontaktaktivitet. Det er hele essensen i akroyogaen: Vi bærer og løfter hinanden. Ikke kun når ting går godt, men også når vi fejler: Vi har spottere på, som griber os når (og ofte også inden) vi falder. Vi tester grænserne for vores komfortzone og hvad vi troede var muligt, og vi støtter hinanden (fysisk og mentalt) for at udvide dem. Og vi griner og har det sjovt, mens vi gør det.

Her er vi inde på noget af det vigtigste, akroyoga kan: At skabe samhørighed.

Vi tager lige en afstikker til hormonet oxytocin, som de seneste 2 årtier er blevet hevet frem i medierne for at være en katalysator når vi skaber samhørighed, og at det udløses gennem (blandt andet) menneskelig kontakt (primært knus og lignende berøring). Videnskaben er stadig i færd med at afdække det komplette billede, men man er generelt enige om, at der er en sammenhæng mellem oxytocin og samhørighed, nærvær, kærlighed og fysisk kontakt.

Hele emnet er for stort til at diskutere her5, men er man lidt interesseret i dette, er Kelly McGonigals TED-talk How to make stress your friend lidt interessant. Den handler primært om at ændre sit syn på stress, men taler også om, at oxytocin udløses som et af kroppens genoprettende og forebyggende svar på stress, og at effektiviteten øges ved social kontakt og støtte.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne dette med akroyoga: Vi stresser kroppen og psyken lidt ved at bevæge os udenfor vores komfortzone – og gør det med hjælp og støtte fra vores venner.

Akroyoga-miljøet har for mig været det mest kærlige og imødekommende miljø, jeg har mødt. Jeg siger ikke det virker for alle, men jeg ser det ske i mange af de forskellige akro-miljøer, jeg har mødt rundt omkring i verden. Mine forældre har dyrket meget gymnastik i “deres unge dage” og har ofte sammenlignet akroyoga med den danske gymnastiktradition – både m.h.t. vores fysiske udfoldelser, men også det sociale; venskabet og samhørigheden. Og det giver mening! Gymnastikken bygger på, og arbejder med, mange af de samme elementer som akroyoga: Fysiske udfoldelser (spring) uden for ens komfortzone, og støtten fra venner og instruktører, der sikrer, at man kommer sikkert rundt (i et spring), hvis ikke man helt er selvkørende endnu.

Cuddle puddle i Sverige.

Hvor er yogaen henne?

Hvis det er svært at definere, hvad akroyoga er, så synes jeg at yoga i sig selv endnu sværere. Oprindeligt er yoga en livsstil med 8 trin,6 hvori alt, hvad man gør, udføres med fokus på filosofien bag ved yoga. I den vestlige kultur har vi dog haft en tendens til at hive den fysiske udfoldelse (Asanas) ud af kontekst og kalde blot dét for yoga, mens man skubber delene vedrørende etik, moral, vejrtrækning, meditation o.s.v. ind under gulvtæppet. Til gengæld krydrer vi det i stedet med alverdens remedier og (mærke)tøj7 som man måske/måske ikke har brug for.

Hvor yogaen er henne i akroyoga, er således også op til dig som udøver. Er du mest til at lege og lave akrobatik? Det er helt fint. Det var også dér, jeg startede. Kommer du fra en yoga-baggrund og vil gerne udforske mulighederne for at lave tilsvarende stillinger i en akroyoga-sammenhæng? Er det samarbejdet og flow der er mest spændende? Eller er det yoga-tankerne om selvudvikling og bevidst tilstedeværelse, der er vigtigst?

Hvad du bringer til akroyogaen, og hvad du får ud af den, er helt op til dig. Tag, hvad du kan bruge. Leg og ha’ det sjovt. Pas på dig selv og dem omkring dig.

Vi ses i luften.

Akroyoga og hængekøje?

  1. Hvilket også er baggrunden for denne serie blog posts ☺ 
  2. Et eller andet sted kan jeg rigtig godt li’ filosofien om, at det handler mere om tilgangen til det, du laver, end hvad du laver. Mit ingeniør-gen kommer dog ind og siger “Jamen så kan alt jo blot kaldes yoga – lige meget om du står på skateboard eller tegner croquis.”, så jeg har brug for nogle kasser for at kunne beskrive, hvad jeg laver. Når det er sagt, er jeg så helt med på, at man ikke behøver holde sig inden for kasserne 😉 
  3. Mine forældre mener stadig, at det jeg laver “blot er gymnastik” som de dyrkede meget som unge. Jeg er naturligvis ikke enig 😉 
  4. Akademiet for Utæmmet Kreativitet – som i skrivende stund vist ikke engang er sikker på at kunne eksistere efter 1. januar 2019. 
  5. Man taler ofte om 4 forskellige typer stoffer: dopamin, oxytocin, serotonin samt endorfinerne. Et sted at begynde læsningen kunne være dette Quora-svar
  6. Yogaens 8 trin, traditionelt beskrevet som

  7. Den kan I selv få lov at søge på 😉