Undervisere i Danmark

Camilla Mia

Jeg elsker at prøve nye ting af og have det sjovt samtidig med, at jeg udfordrer mig selv. Jeg synes akroyogaen er fantastisk fordi den kan så mange forskellige ting. I akroyoga udfordrer vi os selv på så mange punkter, både vores balance, styrke, smidighed, tillid, nærvær, og kropsbevidsthed bliver udviklet i et trygt fællesskab.

I min undervisning prøver jeg at skabe et rum hvor alle bliver mødt der hvor de er, hvor der er fokus på samarbejde, leg, kommunikation, og at få flyttet sine egne grænser.

⦿

Emil Ingemann Berg Nielsen

Jeg elsker at skabe fællesskab. Og det kan akroyoga virkelig. Jeg har undervist i akroyoga siden 2014, og jeg nyder at opleve deltagerne være begejstrede over at samarbejde, lære og udforske hvad de kan opnå i det fællesskab, som træningen danner rammen omkring.

Akroyoga er genialt, fordi træningen kultiverer alt det gode i livet: samarbejde, balance, kommunikation, smidighed, styrke, sjov, tillid, leg og fællesskab.

Jeg underviser gerne enkeltworkshops for grupper.

Du er altid velkommen til at kontakte mig

emil@akro.dk

61339306.

https://www.facebook.com/lime89

⦿

Iris Weidema

Akroyoga er for mig en fantastisk måde at danne fællesskaber, fordi der skabes rammer for leg og samarbejde. Som underviser nyder jeg virkelig at kunne give min passion for akroyoga videre, og skabe et rum hvor deltagerne oplever begejstring og grin både når der er succesoplevelser og når man er sammen om at kæmpe.

Jeg elsker akroyoga fordi den rummer mange diverse bevægelsesmønstre. Det er skønt at kunne føle sig stærk som base og samtidig let og smidig som flyver. Og hvad mere er at man I begge roller er udfordret på balancen, kommunikation og tillid - hvilket gør at man slet ikke lægger mærke til at man ”træner”. Når jeg selv praktiserer akroyoga nyder jeg virkelig at nørde flows indtil de bliver helt flydende og bases og flyvers bevægelser går op i en højere enhed.

Jeg har undervist siden 2018, og er certificeret via en læreruddannelse hos Partneracrobatics.com. Jeg underviser to ugentlige hold, samt drop-in timer, workshops og polterabender.

Du er altid velkommen til at kontakte mig:

fb.me/IrisAkroyoga

https://www.instagram.com/move.to.connect/

⦿

Julie Hendel Astrup

Jeg elsker at bevæge mig. Jeg elsker at udfordre min krop. Jeg elsker at lege. Noget af det jeg elsker mest ved akroyoga er følelsen af flydende flow, når en bevægelse pludselig giver mening. Det fantastiske ved en akroyogapraksis er den diversitet kroppen får. Styrken ved at base, balancen som flyver, kompromiset og kommunikationen i samarbejdet og den totale hengivelse i det lunare aspekt af praksissen. Jeg elsker at give min passion for akroyoga videre, og se folk blive ramt af den samme beundring og inspiration.

Jeg har undervist siden 2013, primært med Peter Hunter (se nedenfor), på faste hold, workshops, polterabends og retreats i DK og udlandet. Se mere på facebook.com/HendelHunter/ og peterhunter.dk/teaching.

Du er velkommen til at kontakte mig på julie_hendel@hotmail.com

Ugentlige hold: Onsdage i KSI, begynder og letøvet: usg.dk/tilmelding/akroyoga/hold/ Mandage, advanced: facebook.com/events/178573772811490/

⦿

Jørn Villesen Christensen

Jørn Christensen blev introduceret til acroyoga på Move Copenhagen i 2013 og det har siden da overtaget hele hans liv. I august 2017 sagde han sit job som softwarearkitekt op for at kunne bruge mere tid på acroyoga, akrobatik og kontakt improvisation. Han er certificeret underviser fra Partner Acrobatics (august 2017) og Acroyoga Montreal (april 2018).

Acroyoga handler om leg og at have det sjovt. Det kræver (selfølgelig) træning og (nogle gange) hårdt arbejde, men hvis en bevægelse eller en overgang føles som en kamp, så er der noget galt. Acroyoga handler om at arbejde sammen, ikke mod hinanden, og når det hele pludselig falder i hak og en svær bevægelse føles som det rene leg, er det dér magien sker 🙂

Posts by Jørn Villesen:
⦿

Nicolas Sibani

Jeg har siden 2012 været passioneret akroyoga- og thaimassage-udøver, professionelt siden 2016.

Akroyoga handler for mig om at udforske bevægelse, finde øjeblikke af flow mellem partnerne, og skabe noget magisk ud af ingenting. Akroyoga handler om mere end bevægelse - det er en livsindstilling og en kultur. At undervise i akroyoga er at dele den fysiske praksis, livsindstillingen, og kulturen; derved hjælper vi hinanden til at vokse som mennesker.

Jeg tilbyder undervisning, masssage, og en bred vifte af arrangementer. Ring eller skriv for at høre nærmere!

Telefon: +45 204782838

⦿

Peter Hunter

Kilden til indre, personlig frihed ligger i et bevidst forhold til vores egen krop. Derfor er mit største mål som bevægelsesunderviser at bidrage til din oplevede frihed igennem kroppen. Jeg forsøger især at dele glæden og kreativiteten jeg selv har nydt og nyder igennem akrobatik og akroyoga.

Jeg har praktiseret og undervist i det dejlige københavnske akroyoga-miljø og efterhånden også lidt udenlands i Europa. Jeg underviser primært med Julie Hendel (se ovenfor), som jeg har haft en fortsat praksis med siden vi mødte hinanden første gang til akroyoga med Line Bangsbo og Jeppe Skovgaard.

Jeg har haft mange forskellige lærere, inkl. Partneracrobatics.com, men jeg tror det vigtigste at sige er, at jeg kommer med megen ydmyghed overfor både lærer og elev-rollen. Jeg ser mig selv som elev (og oftest begynder) inden for al partnerakrobatik, selvom jeg føler mig mere og mere hjemme i underviserrollen. Jeg øver mig fortsat i at møde folk og deres behov hvor de er, og ikke nogen andre steder. Og jeg lever selv det jeg prædiker, ellers kom og prik til mig med noget skarpt. (!)

Skriv til mig på peterhunter.dk@protonmail.com eller find mig i Rort.dk, hvor jeg også underviser.

⦿

Riina Ali

Kærlighed ved første fald. Det var det det var. Mit første møde med akroyoga. Og det har ikke ændret sig siden. Er stadigvæk barnligt begejstret over at prøve noget nyt - noget jeg ikke troede jeg kunne. Eller VI kunne. Er vild med, hvordan akroyoga skaber et vi. Et fællesskab, hvor vi løfter hinanden op og hvor grinet bobler frem og bringer tårer i øjnene, selv når vi falder.

Acrobhakti-teachertrainet ved Nina og Boris, Skaber af akroyoga i Thy-community

Kontakt: https://www.facebook.com/yogariina/ email: riina@riina.dk

⦿

Rolf Meier

Bevægelse har altid været en stor del af min udtryksform og jeg har gennem årene prøvet kræfter med adskillige forskellige aktivitetsformer. Mødet med akroyoga i 2013 gjorde dog alligevel særligt indtryk og jeg faldt straks for denne legende bevægeform.

Jeg deltager i forhindringsløb (Obstacle Course Racing) på højt plan. Fællesnævneren for disse to sportsgrene er, at jeg har kunnet nørde med mange og alsidige tekniske aspekter. Desuden er jeg fascineret af det kommunikative aspekt i akroyogaen og har skrevet om emnet (http://akro.dk/kommunikation).

Jeg var med i stiftelsen af Akroyoga Odense og var her med til, som underviser, at lægge retningen for udviklingen i Akroyoga Odense de første år af foreningens levetid.

Som fysioterapeut har jeg interesse for anatomien og biomekanikken i akroyoga. Men i min optik handler akroyoga primært om hyggeligt samvær baseret på sunde værdier. Inklusion, tilgængelighed og fælles ansvar er værdier jeg værdsætter i Akroyoga København.

Facebook: https://www.facebook.com/rolf.a.meier

Instagram: https://www.instagram.com/rolfameier

⦿

Simon Christian Larsen

Jeg synes vi bør blive bedre til at lege og komme hinanden ved. Med min undervisning i akroyoga forsøger jeg at skabe et legende miljø med fokus på nærvær, samarbejde og kropsbevidsthed.

Jeg har undervist akroyoga i Costa Rica, Nicaragua, USA og nu underviser jeg i Danmark.

⦿

Tatjana t'Felt

Jeg elsker at undervise - og særlig i akroyoga, da det er sjovt og skaber utrolig meget tillid, og der er en passende mængde af udfordringer.

Jeg har de sidste 3 år undervist fuldtid i AcroYoga, yoga og family acroyoga i Bruxelles. Jeg har tidligere arbejdet med dans og teater. Jeg arbejder også med Integration, udsatte unge og boligsocialt arbejde. Jeg er uddannet i AcroYoga af Jason Nemer, AcroYoga International.

Jeg har to dejlige sønner – David og Adam Emil - som er mine assistenter på mine familiehold. Sammen med Cecilie Hylten underviser jeg en Family AcroYoga teacher training for undervisere, der vil lære Family Acroyoga. Jeg underviser i Family AcroYoga for forældre og børn.

I Belgien har jeg startet AcroYoga Summer Festival, hvor der i år var 40 akro lærere, der underviste i 4 dage.

Jeg underviser også workshopper i udlandet, særligt i Belgien og Frankrig.

kontakt: tatjana.tfelt@gmail.com

⦿